19/06/2026
De sidste to år har været uvirkelige og ubeskriveligt hårde 🩼
Her to år senere føler jeg mig som et andet menneske, én jeg ikke rigtig ved hvem er endnu. Det lyder måske tosset, men forløbet har ændret mig og min identitet, fordi jeg er blevet begrænset i hvad jeg kan, både fysisk og psykisk.
Årene har været fyldt med utallige sygehusbesøg, scanninger og genoptræningsforløb, men det hårdeste har på en måde været at skulle kæmpe med alle de systemer, man møder, når man bliver “syg”.
Det seneste halve år har jeg ventet på at kommunen skulle vurdere min ansøgning på en skinne til min arm, så jeg bl.a. forhåbentlig bedre kan sove om natten og det har vist sig at være noget værre bøvl at få bevilget. Så helt ærligt, så bliver man virkelig bare TRÆT af alt bureaukratiet der opstår omkring sådan et forløb 😩
Genoptræningen af mit knæ går langsomt fremad, men jeg har desværre udviklet nogle sjældne gener efter operationen, som bl.a. påvirker foden og storetå på samme ben. Det er næsten ikke til at tro, men jeg har nu haft en hævet storetå i 6 måneder og en negl som stoppede helt med at vokse 🫣 lad mig sige det sådan, jeg er virkelig glad for at have sandaler på lige nu, da jeg slet ikke kan holde ud at have en sko på foden længere 👎🏻
Intet ved dette forløb har været normalt, så hvorfor skulle det være det nu, men nøj hvor jeg drømmer om lidt mere medvind fremover🤞🏻🌱
