06/01/2022
Min kære datter får ofte den følelse inden i, især når hun skal noget.. Hun er 12 og er gode til at ord på det hun føler, men sådan er det ikke for alle. Vi lever pt i et samfund hvor børn ser og høre hvordan vi hele tiden skal passe på hinanden være ops hvis vi har symptomer.. det gør dem bange og nervøse. Jeg oplever især børn med sansemotoriske problemer at de har en tendens til at reagere voldsommerne end de plejer.. Det er fordi nogle af dem følere mere end os andre og de opfanger uro og usikkerhed på en mere voldsom måde end vi gør.. Vi skal passe på de her børn, og det er vigtig at vi prøver på at rumme deres følelser på en konstruktiv måde. Her er det vigtig vi sætter ord på det de reagere på,- vi skal fortælle dem at det er helt normalt at have den følelse inde i kroppen,- vi må ikke gøre den større, det vil sige dyrke den, vi skal nedtone den, fx ved at synge en sang, læse en bog, sætte en film på, give blid massage. Det er vigtig at vi kalder det ubehag i maven/kroppen ved at gøre dette nedtoner vi det. Når vi bruger ordene frygt eller bange, opblusser vi følelsen fordi det er stærke ord, som et barn har svært ved at rumme, og hvis frygten først får råder så kan den vokse sig stor og stærk og det skal vi helst undgå.
En god sætning kan være, “ jeg kan se du får lidt ubehag i maven, kom her hen så skal jeg hjælpe dig med at få glade Freja tilbage “ - et eksempel på hvor man positiv nedtoner en følelse